Haslev

Borgmesteren lovede at forlænge kloakfristen

Førslev/Haslev: Borgmesteren lovede at teknik- og miljøudvalget forlænger kloakfristen til udgangen af 2015

Torsdag den 6. juni havde utilfredse borgere taget initiativ til et informationsmøde mellem beboere, borgmester og embedsmænd – om det nye kloaknet i Haslev. Baggrunden er at cirka 700 ejendomme i Haslev skal have gennemført ny kloakering, inden der er gået et år.

Læs også: Utrygge borgere er bange for at gå fra hus og hjem

– Der er altså kun 2.400 kloakmestre i Danmark. Du bliver nødt til at lave en længere frist, sagde Niels Holger Madsen på mødet.

– Det er ikke godt nok. Vi skulle have vidst det her for mindst fem til 10 år siden, sagde landmand Peter Kier. Det skriver Sjællandske.

– Jeg er enig i, at vi burde have sendt et brev ud for et til halvandet år siden. Derfor vil vi gerne forlænge tilslutningsfristen til udgangen af 2015, men I kan ikke forlange, at vi skal beslutte noget, som er i strid med loven, udtalte Borgmester Knud Erik Hansen ved mødets slutning. Det skriver Sjællandske.

Tilstede var, udover borgmester Knud Erik Hansen (S) blandt andet forsyningsformand og teknik- og miljøudvalgsformand René Tuekær (Borgerlisten), oppositionsleder Lars Juul Andersen (V) og næstformand i Faxe Forsyning Ivan Lilleng (K), teknisk direktør Thomas Eriksen, natur- og miljøchef Marianne Spang Bech og forsyningsdirektør John Buur Christiansen. Det skriver Sjællandske.

Kommentarer