Borgmesteren skal til fødselsdagsfest i Århus
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/02/knud_erik_hansen-feb2012.jpg)
Faxe Kommune: Borgmesteren deltager i festforestilling i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag.
Onsdag den 8. april deltager borgmester Knud Erik Hansen med hustru Connie Hansen som gæster ved festforestillingen i Musikhuset Aarhus i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag.
Fødselsdagsshowet er arrangeret af Musikhuset Aarhus og TV 2 og bliver transmitteret på TV 2 fra klokken 20.00 onsdag den 8. april.
Skuespiller Nikolaj Lie Kaas vil være vært ved fødselsdagsshowet, som byder på en række indslag.
Blandt de optrædende vil være Ørkenens Sønner, de kongelige balletdansere Ida Praetorius og Sebastian Haynes og skyggeteatergruppen Attraction Performances fra Ungarn. De musikalske indslag står blandt andre amerikanske Josh Groban, Rasmus Seebach og Anne Linnet for.
Det er i øvrigt første gang, at Musikhuset Aarhus danner ramme om en officiel fødselsdagsfejring af regenten.
Regentparret, Kronprinsparret og D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie deltager også i arrangementet.
Kommentarer