Wandy bestemmer hvad kunderne skal mene
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/06/bregentved-wandy2.jpg)
Bregentved/Haslev: Hos Wandy la Cour Pedersen fra Østen Torp har kunderne ikke nødvendigvis ret. Men ingen tvivl om, at Wandy ved noget om pølser
Tekst og foto: Marianne Langvardt
Siden 1999 er salget af pølser gået ned. Nu er folk ligeglade med, hvad de propper i kæften!
Slagtermester Wandy la Cour Pedersen, Høsten Torp, er ikke i tvivl om, hvordan han skal sælge pølser til publikum.
– Her har kunderne ikke ret. Her er det mig, der bestemmer, for her har jeg ret!
Pølsemanden har en frisk jargon. Den bliver han rost for i Tivoli, når han har sine pølser med til Halloween og julemarked i Tivoli. På Bregentvedstævnet går det også helt godt i hans to telte med salg af pølser. De smager godt og kunderne køber gerne.
Sidste weekend var han i Salten ved Silkeborg, og om et par weekender skal han til Ørbæk på Fyn til kræmmermarkeder, for det er absolut sjovere at sælge pølser på kræmmermarkeder, en at stå i en butik.
– Meget sjovere og ikke nær så stilfuldt, siger slagtermesteren, der trods alt også har en enkelt lille forretning i Lov. Men her er salget baseret på ost, og selvfølgelig også pølser.
Wandy sælger også fra stalddør, og har været med på Børn og Dyr tilbage i 90’erne.
Kommentarer