Børneinstitutionen Myrebo i Faxe lukker

Faxe: Det faldende børnetal betyder nu at Myrebo i Faxe lukker og børnene samles på Heimdal

Fredag den 5. april bliver den sidste dag for Myredal på Rådhusvej i Faxe.

Institutionen lukker ganske frivilligt efter mere end 30 år som vuggestue og børnehave og lukningen, der har været forberedt igennem lang tid medfører ingen fyringer. Lukningen skyldes det faldende børnetal. Den 1. juni begynder 30 af de to institutioner’s børn at gå i skole. Det betyder at det samlede børnetal falder fra 116 til 86.

Børnene begynder i stedet på Heimdal på Ny Strandvej fra mandag den 8. april.

-Det er institutionerne selv der har truffet beslutningen om at lukke Myrebo. Det er altså ikke et krav fra administrationen eller politikerne, fortæller souschef Dorte Brix og leder Jørgen Eberhardt til Faxebugten/Faxenyt.

Der er mange fordele ved at samle børn og medarbejdere på et sted. Det giver blandt andet mulighed for en fast morgenmedarbejder, en fast medarbejder udenfor og der bliver mere tid til at lave aktiviteter med børnene.

Heimdal inviterer til åbningsreception tirsdag den 12. april mellem klokken 14 og 16. Alle er velkomne.

Kommentarer