Haslev

Bortløben killing kom hjem med lidt hjælp

En lille bortløben killing kom tirsdag aften hjem igen til sin ejer med lidt hjælp fra Dyrenes Beskyttelse, Dansk Dyreredning og Falck.

Dyrenes Beskyttelses lokalafdeling’s Dorte Rebbe var tirsdag aften primus motor omkring en lille killings vej hjem til sin rette ejer, da hun var blevet kontaktet af en familie i Haslev som havde fundet en killing som var kommet på afveje. Familien havde sat opslag op omkring killingen, men da ingen havde henvendt sig kontaktede man Dyrenes Beskyttelse som sørgede for at Falck igennem Dansk Dyreredning hentede killingen. Familien gik herefter ud for at pille sedler ned og opdagede i den forbindelse at nogen i området savnede en killing svarende til den som nu var blevet hentet af Dyrenes Beskyttelse.

Dorte Rebbe fra Dyrenes Beskyttelse fik hurtigt standset transporten af killingen som var på vej til Dyreinternattet i Roskilde og den familie som savnede killingen blev kontaktet og cirka en halv time senere kunne Nina fra Dansk Dyreredning være vidne til en lykkelig genforening hos en ung pige i Haslev som blev rigtig glad for at hendes killing igen var kommet hjem.

Både Dorte Rebbe fra Dyrenes Beskyttelse og Nina fra Dansk Dyreredning var begge rigtig glade for den lykkelige afslutning på aftenens opgave, hvilket desværre kun sker alt for sjældent.

Kommentarer