Faxe by

Bortvist i to år for at flække et øjenbryn

En hidsigprop blev natten til lørdag bortvist i to år fra beværtning på Kirketorvet i Faxe.

Natten til lørdag den 14. oktober klokken 02.50 blev politiet kaldt til Kirketorvet i Faxe, hvor en lokal 30-årig mand var blevet slået, så han havde flækket et øjenbryn.

Gerningsmanden var stadig til stede på beværtningen, men der var faldet ro over gemytterne igen, og ingen på stedet kunne medvirke til en anmeldelse ud over, at manden kunne sigtes efter restaurationsloven for voldelig optræden. Han blev derfor bortvist i to år fra stedet.

Kommentarer