Dalby

Borup Harmoniforening spillede på Dalby Ældrecenter

Dalby: Borup Harmoniforening spillede onsdag op til en hyggelig eftermiddag på Dalby Ældrecenter

Onsdag eftermiddag havde støtteforeningen for Dalby Ældrecenter indbudt beboere og medlemmer til musik- eftermiddag. Fra Borup Harmoniforening kom 8 harmonikaer , en bas og en lokal sangerinde, Helene Højmose og underholdt med danske sange og viser.

Det var noget tilhørerne kunne lide og også selv synge med på. Det var en rigtig festlig oplevelse, og der måtte jo det traditionelle ekstranummer til, inden de dygtige musikere fik lov at stoppe.

Tilhørerne kvitterede med klapsalver.

Støtteforeningens formand, Bendt Hansen takkede både de medvirkende, som man gerne får på besøg en anden gang, samt de mange fremmødte medlemmer.

Bendt Hansen omtalte næste uges tur til Ulse Kirke, hvor der torsdag den 20. juni er gudstjeneste klokken 14.30 med efterfølgende hyggeligt samvær og kaffebord i præstegården. Alle er velkomne til at deltage.

I øvrigt gjorde Bendt Hansen opmærksom på at der fejres Sankt Hans på Dalby Ældrecenter. Sankt Hans Festen foregår søndag den 23. juni . Alle beboere og medlemmer af støtteforeningen er velkomne. Båltalen holdes af byrådsmedlem Mogens Stilhoff.

Lizzi Kassø står for det musikalske. Man mødes på Ældrecentret klokken 18.00.

hvor der serveres en platte. Det koster 70 kroner at deltage, og man skal tilmelde sig senest den 18. juni til Bendt Hansen på telefon 5639 8507.

Kommentarer