Haslev

Bowling Centret i Haslev har igen en glad Smiley

Haslev: Bowling Centret i Haslev kan nu igen hænge en kontrolrapport med en glad Smiley op

Fredag den 16. marts var Fødevarestyrelsens region Ringsted på kontrolbesøg hos Haslev Bowling Center for at følge op på indskærpelsen fra december, hvor kontrollanten fandt både frikadeller, rejer og røget spæk, der blev opbevaret i normal stuetemperatur. Det udløste en sur smiley og en bøde på 5.000 kroner.

Læs også: Sur smiley til Bowling Centret i Haslev

Fødevarestyrelsens kontrollant kunne i fredags konstatere at de kritiserede forhold er blevet bragt i orden samt at bowlingcentret redegjorde tilfredsstillende for igangsatte nedkølingsprocedurer.

Derfor er der nu igen en glad Smiley på Haslev Bowling Center’s kontrolrapport.

Kommentarer