Bråbyvej 18 er sendt på tvangsauktion
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/03/braabyvej_18.jpg)
Haslev: Realkredit Danmark har sendt et bindingsværkshus på Bråbyvej i Haslev på tvangsauktion
Ejendommen Bråbyvej 18 beskrives som et bindingsværkshus fra 1918 med tag af cementsten. Det bebyggede areal er på 92 m² samt tagetage på 69 m², samlet boligareal 161 m².
Boligen indeholder: Entre med trappe til 1. sal. Badeværelse med bruseniche. Spisekøkken med ovn, emhætte, opvaskemaskine og køleskab. Fra køkkenet udgang til terrasse. Bryggers/vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. 2 stuer, den ene med brændeovn og udgang til terrasse. Opvarmes med el og brændeovn. På 1. sal: Repos. Soveværelse med garderoberum. 2 værelser. Toilet.
Endvidere udhus/brændeskur opført i 1975 med bebygget areal 35 m², opført i træ med tag af metal. Udhus opført i 2006 med bebygget areal 19 m² opført i bindingsværk og anvendes iflg. bbr som overdækket terrasse (grill-hytte).
Grunden er på 1.208 m².
Ejendomsværdien er sat til 1.450.000 kroner, heraf grundværdi 451.800 kroner.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 1. april klokken 13:40 ved Retten i Næstved
Kommentarer