Haslev

3 piger brækkede næsen på 18-årig pige

Haslev: Natten til fredag brækkede 18-årig pige næsen i et slagsmål ud for Bykroen i Jernbanegade i Haslev

En flok piger blev natten til fredag uvenner og begyndte at slås i Jernbanegade ud for Bykroen i Haslev. En 18-årig pige fra Haslev-området brækkede næsen i slagsmålet.

– Jeg fik tæv af tre piger, forklarer den 18-årige Mie Pedersen til Faxe.nu.

– Jeg var på vej hjem i bilen da de tre piger ville tale med mig, og påstod at en af min kærestes venner havde fortalt dem at jeg havde sagt de var klamme, og derfor ville de smadre mig – og det gjorde de med stil, forklarer en nedtrykt Mie Pedersen, som i forvejen lider af depression.

Politiet anbefalede fredag nat pigen at opsøge en skadestue. De anbefalede også at hun indgiver en anmeldelse for vold efterfølgende

– Deslog mig og brækkede in næse, og rev mig så hårdt i håret at der er røget noget hud af og jeg er blevet syet med 2 sting. Min læbe er flækket to steder, og jeg har blå mærker overalt, forklarer Mie Pedersen til Faxe.nu.

Politiet har sikret sig navnene på fire piger, der angiveligt er gerningsmændene, og formodentlig er fra Haslev-området.

Kommentarer