Dalby

Brand i lade på Vordingborgvej søndag eftermiddag

brand_2909_2

Dalby: Søndag eftermiddag udbrød der brand i en lade på en gård på Vordingborgvej mellem Dalby og Rønnede 

Søndag den 29. september klokken 15:32 blev Faxe Brand og Redning fra Haslev kaldt ud til en brand i en lade på en gård på Vordingborgvej mellem Dalby og Rønnede

Laden rummer blandt andet hestebokse, men hestene var heldigvis alle ude på græs i en nærliggende fold.

Gårdejeren mente selv at årsagen til branden skal findes i en havetraktor, der havde været i brug i forbindelse med græsslåning på ejendommen søndag eftermiddag.

Udover at nedkæmpe de voldsomme flammer i forbindelse med branden, blev flere af brandmændene også sat til at nedkøle stuehuset, der ligger meget tæt op af den brændende lade. Heldigvis bar vinden både flammer, røg og varme væk fra stuehuset.

Faxe Brand & Redning fra Haslev på regnede at skulle bruge nogle timer på den efterfølgende efterslukning for at sikre skadestedet. De forventer først at kunne forlade skadestedet i begyndelsen af søndag aften.

Kommentarer