Brand i stråtækt hus i Smerup
Smerup/Karise: Ingen til skade ved branden, men en temmelig stor del af taget og en del af huset udbrændte.
Politiet fik fredag den 11. december klokken 15.09 en melding om, at der var brand i et stråtækt hus på Kirkestien i Smerup ved Karise.
Heldigvis kom ingen til skade ved branden, men en temmelig stor del af taget og en del af huset udbrændte.
Politiets brandteknikere skal nu undersøge årsagen til branden.
Kommentarer