Brand på Skov-Torupvej ved Rønnede i nat
Rønnede: Faxe Brand og Redning blev i nat kaldt ud til en brand på en mindre gård på på Skov-Torupvej ved Rønnede
Natten til i dag, mandag den 14. januar klokken 03:16 lød brandalarmen på brandstationen på Rosenkildevej i Faxe. Den foreløbige melding lød på bygningsbrand på en gård på Skov-Torupvej lige nord for Rønnede.
Det viste sig at der var gået ild i en tom længe på en mindre gård på Skov-Torupvej lige nord for Rønnede.
Faxe Brand og Redning fik hurtigt ilden under kontrol.
Længen er udbrændt – fortæller indsatsleder fra Faxe Brand & Redning, Henrik Alsing-Hansen til P4 Sjælland.
Ingen mennesker eller dyr kom i fare ved branden.
Kommentarer