Brand på Klintevej udsendte tæt sort røg
Faxe Ladeplads: En voldsom brand i en udlejningsejendom på Klintevej udsendte tæt sort røg mandag eftermiddag.
Mandag den 5. oktober klokken 13:53 lød alarmen på Brandstationen i Faxe og meldingen lød på bygningsbrand på udlejningsejendommen Klintevej 7A i Faxe Ladeplads.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, som Faxe Brand og Redning, hedder nu, sendte alt disponibelt mandskab og seks køretøjer afsted.
Ejendommen, der tilhører Boserup Ejendomsservice, har fået lagt nyt tagpap på hele bagbygningen, de seneste uger. Tilbage stod kun at en skotrende lige skulle eftersvejses med ved et uheld gik der ild i den bærende konstruktion under tagpappet. Brandslukningen var vanskelig blandt andet på grund af måden metalpladerne på forhusets tag hang sammen med tagpap-taget på baghuset.
Der var der ingen hjemme i loftlejligheden, hvor branden fik mest fat, men fire familier skal genhuses indtil deres lejligheder igen er klar til beboelse.
Ingen kom til skade under selve branden, men de mange brandbiler, politibiler og nysgerrige forårsagede kaotiske trafikforhold i krydset Hovedgaden/Klintevej. I den forbindelse ramte en kvindelig knallertkører kantstenen og væltede. Hun blev kørt afsted til sygehuset med udrykning, fordi hun havde stærke smerter i arm, ben og ryg.
Kommentarer