Brand på Lyngvej i Rønnede natten til mandag

Rønnede: En stue i et parcelhus på Lyngvej i Rønnede er ødelagt efter en brand natten til mandag.
Natten til mandag den 27. juni klokken 01:01 lød alarmen hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på brandstationen på Rosenkildevej i Faxe. Meldingen lød på bygningsbrand på Lyngvej i Rønnede.
Det viste sig at det brændte i en stue i et parcelhus. Branden var sandsynligvis opstået i sofaen. Politiets brandteknikere skal undersøge stedet mandag.
Den mandlige beboer i huset kom ikke til skade ved branden.
Kommentarer