Brand i tre biler på P-plads på Frøgårdsvej
Haslev: Det gik allerværst ud over en Golf, da der lørdag nat var brand på P-pladsen på Frøgårdsvej i Haslev.
Natten til lørdag den 1. oktober klokken 01.21 blev politi og beredskab kaldt ud til en bilbrand på parkeringspladsen på Frøgårdsvej i Haslev. Det gik allerværst ud over en Golf, der udbrændte helt, men også en Passat og en Audi blev mærkede.
Da politiet nåede frem var omkring 30 personer samlet på parkeringspladsen, og flere var i gang med at flytte deres egne biler i sikkerhed.
Brandvæsenet ankom til stedet og begyndte slukningsarbejdet, men Golfen stod ikke til at redde og var til sidst så udbrændt, at den ikke umiddelbart lod sig undersøge af betjentene på stedet.
Kommentarer