Dalby

Brandvæsenet måtte afsted til endnu en markbrand

markbrand-tågerup

Tågerup: Kort før middag måtte Faxe Brand & Redning i Haslev afsted til en markbrand i Tågerup ved Dalby.

Uforsigtig håndtering af afbrænding af noget blandet kvas i på en bålplads tæt op ad en netop høstet mark gik helt galt kort før lørdag middag hvor der gik ild i det ene hjørne af et stort markareal, men heldigvis var vindretningen væk fra det store stykke mark og kun ca. 1000 m2 høstet mark blev ofre for ildens hærgen.

Indtil brandfolkene fra Faxe Brand & Redning i Haslev nåede helt ud til brandstedet, som ligger i yderzonen af Haslev’s slukningsområde, så gjorde landbrugsmedarbejderne hvad de kunne for at holde de kraftige flammer væk fra det uhøstede areal på marken som lå lige ud til Tågerupvej med risiko for overspring af gløder til marken på den anden side af vejen.

Brandfolkene fik hurtigt og effektivt nedkæmpet ilden med vand fra flere køretøjer, som blev placeret rundt omkring det brændende stykke høstet mark og efter en god halv times indsats kunne man igen returnere til brandstationen i Haslev.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer