Karise

Breddammen 2 er sendt på tvangsauktion

breddammen_2_karise

Karise: Totalkredit har sendt en mindre hesteejendom på Breddammen 2 ved Karise på tvangsauktion

Ejendommen på Breddammen 2 beskrives som et muret stuehus med tegltag oprindeligt opført i 1923 med et bebygget areal på 116 m² og et samlet boligareal på 194 m². Indrettet med bryggers, stort badeværelse med spa og bruseniche, køkken med lyse elementer, uden hvidevarer, to stuer med brændeovn i den ene stue. I den anden stue er brændeovnen fjernet. På 1. sal er indrettet 3 værelser. Ejendommen opvarmes med el-varme.

Mod vejen findes en oprindelig udbygning i bindingsværk med eternittag. Bygningen er i ringe stand.

Grunden er på 3.966 m² og den har været udlagt med græs. Ejendomsværdien er sat til 1.600.000 kroner.

Ejendommen er omfattet af krav om forbedret spildvandsrensning i perioden 2016-2021.

Ejendommen fremvises den 17.10.2013. Tilmelding til: Naestved@actaadvokater.dk eller telefon 5577 4500 – j.nr. 0026184 senest den 15.10.2013.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 23. oktober klokken 13:00 ved Retten i Næstved.

Kommentarer