Haslev

Bregentved skal fælde juletræerne ved Ny Ulsevej

Haslev: Natur- og Miljøklagenævnet har beordret Bregentved Gods til at fælde juletræerne ved Ny Ulsevej.

Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet en dispensation, som Bregentved Gods har fået af Faxe Kommune, om at plante grantræer i et Natura 2000 beskyttet område.

Ifølge en deklaration fra 19. marts 1982 er to matrikler mellem Ny Ulsevej og Ejlemade Sø  forbeholdt landbrug og ‘ingen sinde må tilplantes med træer eller buske’. Det skriver Sjællandske.

Men tilbage i foråret 2012 tilplantede Bregentved Gods arealet med nordmannsgraner, efter dispensation fra kommunen. Det tilplantede areal, der udgør cirka en hektar, ligger desuden inden for søbeskyttelseslinjen, der ligger i en radius af 150 meter fra søen.

Det fik Danmarks Naturfredningsforening til at indgive sagen for Natur- og Miljøklagenævnet, som nu har ophævet Faxe Kommunes dispensation.

Kommentarer