Teestrup

Broarbejdet på Teestrupvej 2 måneder forsinket

jernbanebro

Teestrup/Haslev: Broen over jernbanen på Teestrupvej vil først blive genåbnet for trafik den 5. november.

Broen over jernbanen på Teestrupvej har været lukket siden den 20. april. Lukningen har betydet at skolebørnene, der bor vest for broen mod Teestrup, i næsten fem måneder, har skullet ud på en længere omvej for at komme til Vibeengskolen.

Oprindeligt var det planen at den skulle genåbne cirka 10. september.

Men nu oplyser BaneDanmark til Faxe.nu, at det i forbindelse med broarbejdet på Teestrupvej viste sig at grundvandsstanden var højere, end forundersøgelserne havde vist.

Det har derfor været nødvendigt at udføre en grundvandssænkning, før der kunne graves ud til nyt fundament. Grundvandssænkningen viste sig i øvrigt at være sværere at gennemføre end først antaget.

Læs også: Lukning af broen over jernbanen ved Teestrupvej

På grund af denne forsinkelse vil Teestrupvej først blive genåbnet for trafik den 5. november.

Opdateret den 4. september:

Forsinkelsen vil ifølge BaneDanmark ikke få nogen indflydelse på togdriften, der forventes at starte som planlagt den 12. oktober.

Kommentarer