Brøderupløbet afviklet med stor succes.

Faxe Kommune: Det ottende Brøderupløb blev klokken 11.00 søndag formiddag skudt i gang fra Brøderup Ungdomsskole, med 158 løbere til start

Vejret viste sig fra den sommerlige side, da de mange løbere blev sendt ud på henholdsvis en 12 km. og en 21 km. rute. Begge ruter snoede sig igennem det idylliske opland omkring Stavnstrup og Leestrup Skov, i et meget bakket og kuperet terræn.

Halvmaratonløberne på de 21 km. blev sat på lidt af en prøve efter de første 9 km., da de skulle bestige Stavnstrup bakkerne som på en strækning over en lille kilometer, udfordrer selv den bedste løber.

På begge de to ruter var der med rimelig afstand placeret depoter hvor løberne kunne forsyne sig med vand og/eller energidrik, og hvor også de få deltagende hunde kunne få en tår vand.

Tilbage på Brøderup Ungdomsskole kunne den første løber på 12 km. ruten, notere sig tiden 45 minuter og 48 sekunder. Den hurtigste løber på de 21 km. røg ind over målstregen 1 time 21 minutter og 2 sekunder efter starten.

Trods at der i denne weekend også har været andre løb, er arrangørerne yderst tilfreds med dette års deltagerantal, og betegner søndagens Brøderupløb som en stor succes.

Tekst og fotos: Lars Ole Andersen / Media Næstved

Kommentarer