Broholmsvej 14 ved Aversi sendt på tvangsauktion
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/12/retten_i_naestved-620x316.jpg)
Et konkursbo har sendt ejendommen Broholmsvej 14 ved Aversi på tvangsauktion.
Ejendommen Broholmsvej 14 ved Aversi, der er beliggende i landlige omgivelser mellem Haslev og Næstved, fremtrådte i oprindelig men pæn stand, dog må der påregnes modernisering.
Der er tre bygninger. Den første er et fritliggende enfamiliehus, opført i 1917. Ydervægge er af mursten og der er fibercement på taget. Det bebyggede areal udgør 106 m². Detil kommer udnyttet tagetage på 60 m². Samlet boligareal: 166 m².
Huset indeholder entré med skab, badeværelse med brus og gulvvarme (el). Lys opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasse og franske døre til tilhørende stue. Begge stuer med udsigt til åbne marker. Køkken, renoveret med nye låger, emhætte i stål, komfur, opvaskemaskine, køleskab, trappe til 1. sal. Kontor/værelse, bryggers/baggang med klinkegulv med varme og vaskemaskine.
Førstesalen indeholdt: Repros, to værelser og soveværelse med skabe. Det ene værelse med fransk altan. Ejendommen opvarmes med elvarme og brændeovn.
Bygning to består af to store haller/værksted, opført i 1985 på 348 m², heraf indbygget udhus på 337 m². Tagetage på 268 m², heraf udnyttet 42 m². Samlet erhvervsareal: 53 m². Opvarmed med elvarme. Ydervæggene er af metalplader. Tagdækningen er fibercement. Indeholder: Rum med fryser (tidligere køkken) gang, værelse, toilet med brus (ældre og ude af funktion) – 1. sal med rum, værelse, mellemgang udgang til stort værkstedshal med flisebelægning og adgang til den sammenbyggede værkstedshal.
Stor port ud til plads bag ejendommen, indrettet til materialplads, gammel barakbygning i dårlig stand, opført i 1929 på 146 m². Ydervæg: andet materiale. Tagdækning: metalplader eller lign. Ingen varmeinstallation.
Ejer oplyste, at der for enden af pladsen var en bunke usorteret jord, der kunne være forurenet. Jorden stammede ikke fra denne ejendom.
Grunden er på 6.725 m².
Ejendommen kan ses på tvangsauktionssiden.dk.
Ejendommen kan besigtiges den 10. marts. Tilmelding foretages på tvangsauktionssiden.dk Ejendomsværdien er sat til 1.300.000 kroner, heraf grundværdi kr. 339.200.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 15. marts klokken 09:30 ved Retten i Næstved.
Kommentarer