Brudholm Trio besøger Visekælderen mandag
Karise: Brudholm Trio optræder med danske sange og viser i Visekælderen mandag
Mandag den 1. december klokken 19.30 får Visekælderen besøg af Brudholm Trio.
Brudholm Trio, der er fra Hillerød i Nordsjælland, synger både nye og allerede kendte sange på dansk.Hanne Brudholm har selv lavet en del af sangene, som guitarist Christian Nemming har sat i musik. Trediemanden Henrik Juul Jensen skaber rytmen på el-bas.
Sangene er følsomme og giver stof til eftertanke, men også til sund humor og livsbekræftende fortællinger fra hverdagen. Melodierne er rytmiske og iørefaldende.
– Kom og lyt til Hannes smukke stemme og Christians iørefaldende musik. Måske får vi også et par julesange, skriver Henning fra Visekælderen.
Man kan se mere på Visekælderens hjemmeside.
Billetter kan ikke reserveres eller bestilles på forhånd, men sælges udelukkende i døren.
Brudholm Trio besøger Visekælderen mandag den 1.december klokken 19.30 på ”Kulturhuset Leopold”, Bredgade 22 i Karise.
Kommentarer