Haslev

Brug for flere medlemmer i borgerpanelet

windows_pc_laptop

Faxe Kommune søger omkring 800 borgere, der har lyst til at deltage i det elektroniske borgerpanel.

Den 12. august 2015 åbnede Faxe Kommune for tilmelding til det elektroniske borgerpanel, og lige siden er antallet af medlemmer steget stille og roligt.

I dag består panelet af godt 400 medlemmer.

  • Haslev: 150
  • Faxe: 70
  • Faxe Ladeplads: 50
  • Rønnede: 50
  • Karise: 30
  • Dalby: 30
  • Resten er jævnt fordelt på de mindste byer

Målet er cirka 1200 medlemmer, som ved alder, bopæl med videre er så bredt repræsenteret i kommunen som muligt.

Læs også: Nyt digitalt borgerpanel i Faxe Kommune

I den kommende tid, det vil sige inden jul, vil cirka 5.000 borgere få tilsendt en indbydelse til at deltage i deres e-boks.  Faxe Kommune har tidligere sendt ud til 5.000 borgere, men nu kommer der altså endnu en invitation ud.

Borgerne bliver vilkårligt valgt ud. Dog på en måde, så de 5000 invitationer fordeler sig procentvis som befolkningen er sammensat i dag.

Borgmester Knud Erik Hansen har også netop sendt et brev ud til borgerpanelets medlemmer med en opfordring til at sprede budskabet om borgerpanelet.

Den første undersøgelse kommer ud til borgerpanelet i begyndelsen af det nye år.

Man skal være 15 år, have bopæl i Faxe Kommune og have en e-mailadresse for at være medlem af borgerpanelet.

Planen er at udsende et spørgeskema tre-fire gange om året.

Borgerpanelets svar er med til at klæde byrådet og administrationen på i det daglige arbejde med at udvikle Faxe Kommune. Det er således et godt supplement til de mange mere traditionelle måder, man som borger kan bidrage på; borgermøder med videre.

Som medlem af borgerpanelet kan man komme til orde uden nødvendigvis at skulle afsætte tid til deltagelse i aftenmøder – og det vil kun tage cirka 10 minutter at besvare hver enkelt spørgeskema.

Interesserede kan læse mere på www.faxekommune.dk/borgerpanel, hvor man også kan man også tilmelde sig.

Kommentarer