Brugsen i Karise får flere p-pladser
Karise: SuperBrugsen i Karise har ansøgt kommunen om tilladelse til at udvide parkeringsarealet
Hvis alt går efter planen er det snart slut med en overfyldt parkeringsplads ved SuperBrugsen i Karise. Til august eller september vil kunderne have adgang til 30-40 nye p-pladser.
– En helt almindelig torsdag morgen kan alle p-pladser være optaget, og bare her i weekenden, måtte vores kunder parkere ned af sidevejene, for at kunne komme ind og handle hos os. Det kan vi ikke være bekendt at udsætte vores kunder for, så derfor er det vigtigt, at vi meget snart får udvidet vores parkeringsareal, siger Michael Bjerre Hansen, uddeler i Super Brugsen i Karise til Sjællandske.
Parkeringspladsen er ofte fyldt helt op, ikke alene i weekenderne, men også på hverdagene.
Kommentarer