Brugte rugemor og fik 30 dages fængsel

Faxe: Et par fra Faxe er begge blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at bruge en klinik til at finde en rugemor

Et barnløst ægtepar fra Faxe Kommune har betalt 125.000 kroner for at få et barn med hjælp fra en rugemor i Indien. De har i næsten 20 år forsøgt sig med alle tilbud i den danske fertilitetsbehandling, herunder også reagensglasbefrugtning. De har også forsøgt adoption.

Men i 2009 så de løsningen på deres problem i TV-udsendelsen »Rugemødre i Indien«.

– Det gav os ideen. Det var nærmest en reklameudsendelse, som viste, hvordan en amerikansk kvinde fik et barn med en rugemor gennem en indisk klinik, som vi fandt på internettet, forklarede den cirka 40-årige mand fra Faxe i byretten. Det skriver Sjællandske

– Psykologen sagde, at vi ville være en rigtig god familie, men statsamtet sagde nej, fortæller den 40-årig, som rejste til Indien, hvor rugemoren blev insemineret med hans sæd.

Senere hjalp den danske ambassade ham med at rejse hjem med det nyfødte statsløse barn.

– I dømmes ikke for at have fået et barn med en rugemor. Det er mellemmandsvirksomhed i dømmes for. Hvis man har en søster eller en skolekammerat, som af hjertets godhed vil hjælpe en, så er det ikke strafbart. Det er kun, fordi gjort brug af en klinik og derved udnyttet en kvinde, at der er strafbart. Sagsforløbet taler dog imod at gøre straffen ubetinget, der er også et hensyn at tage til jeres barn, sagde dommer Susan Blixenkrone-Møller.

Kommentarer