Karise

Brunch og Sager udvider med Tøsetorsdage

Karise: Fusions caféen Brunch og Sager i Store Spjellerup ved Karise udvider nu åbningstiden.

Det var faktisk meningen at Brunch og Sager kun skulle have åbent i weekenden i vinterhalvåret, men efter den fine udsendelse om stedet på TV2 Øst, har mange nye kunder fundet vej til den spændende fusions café i Store Spjellerup.

Derfor har Annebet besluttet at holde åbent nogle timer torsdag eftermiddag, udelukkende for tøser.

Der vil være bl.a. være mulighed for at lære at strikke eller hækle, få tips til patchwork eller hente inspiration til det næste strikketøj, idet en gruppe flittige nørklere mødes fast hver torsdag mellem 15 og 17 for at hyggesnakke, udveksle tips og gode råd samt selvfølgelig arbejde med deres håndarbejde.

– Alle er selvfølgelig velkomne, uanset om man strikker eller ej, siger Annebet Holbak, Brunch og Sager.

– I løbet af vinteren vil jeg få nogen til at komme og undervise i nålefiltning, pileflet samt andre spændende ting. Jeg har også startet et kursushold onsdage mellem 11-14, hvor man kan lære at istandsætte et møbel, alle er velkomne.

Se indslaget fra TV2Øst:
 

Eller på linket: http://www.tv2east.dk/video/2011-10-21/brunch-og-sager

Kommentarer