Erhverv

Bryggeriet i Faxe er klar til næste opkøb

Royal_Unibrew_Faxe

Faxe: Royal Unibrew er ved at være klar til at foretage et nyt stort opkøb, hvis muligheden opstår.

Royal Unibrew købte i sommeren 2013 det finske bryggeri Hartwall fra Heineken for 2,8 mia. Kroner. Det skriver business.dk

Integrationen af Hartwall ikke været problemløs, blandt andet på grund af den stagnerende finske økonomi. Men nu melder Henrik Brandt ud at bryggerikoncernen er ved at være klar til næste væksthop via et stort opkøb.

– Vi er stort set tilbage, hvor vi var, inden vi købte Hartwall, vi har styr på det. Det betyder også, at vi har luften og kræfterne til at købe noget større igen, hvis muligheden opstår. Vi har ikke noget mindreværdskompleks, og vi er glade for den størrelse, vi har, men hvis der opstår noget, så kigger vi på det, siger Henrik Brandt til business.dk.

Siden det succesfulde opkøb af Hartwall, som gjorde Unibrew 60 procent større, er aktiekursen mere end fordoblet. Royal Unibrew i dag er knap 15 milliarder kroner værd på fondsbørsen.

– Det nemmeste havde været bare at køre videre med det strømlinede Royal Unibrew. Men købet af Hartwall var og er det rigtigste. Derfor har jeg også en masse investorer, der siger til mig, at jeg skal finde en Hartwall mere. Problemet er bare, at det er svært i et meget konsolideret vesteuropæisk marked, siger Henrik Brandt til business.dk.

Kommentarer