Business Faxe giver dig overblikket
Som virksomhedsejer og medarbejder er der rigelig at lave og nok at holde sig opdateret og opmærksom på. Men trods travlhed er det stadig vigtigt at holde sig ajour, følge med udviklingen og kontinuerligt forbedre sig.
Det har man blandt andet mulighed for at gøre gennem inspirerende arrangementer, opkvalificerende kurser og andre spændende begivenheder. Men det kræver tid og energi at undersøge hvor og hvad der bliver afholdt og hvad der kunne være relevant for ens egen virksomhed.
Derfor bestræber Business Faxe sig for at gøre arbejdet for dig! Via vores hjemmeside og nyhedsbrev kan du holde dig opdateret og informeret om relevante arrangementer til netop dig!
I næste måned vil vi især gerne fremhæve vores yderst aktuelle arrangement den 26. februar – Forretningsplaner og Digital omstilling.
Et arrangement som vi holder i samarbejde med Sparringspartnerne, hvor du inviteres til tre intense timer, spækket med viden, værktøjer og cases fra den virkelige verden.
Konsulent Mogens Birch-Larsen vil, gennem BMC-modellen, lære dig hvordan du udarbejder en forretningsplan med udgangspunkt i din egen virksomhed.
Erik Ebbesen, fra bureauet kom,ma, vil vise dig hvordan du bliver rustet til at imødekomme den digitale omstilling.
Derudover kommer to repræsentanter fra lokale virksomheder og fortæller om deres udviklingserfaringer. Det drejer sig om adm. direktør Johnny Anekjær fra WILLBRANDT Gummiteknik og leder Morten Romme fra Danhostel Faxe. 2 meget forskellige virksomheder, men med samme behov for udvikling og vækst.
Så spar besværet og lad Business Faxe om at undersøge markedet og præsenterer relevante arrangementer for dig! Det eneste du skal gøre er at holde dig ajour og tilmelde dig!
Kommentarer