Rønnede

Business Faxe hjælper syrere ind på arbejdsmarkedet

raadhus_roennede

Rønnede:  Business Faxe Copenhagen hjælper syrere ind arbejdsmarkedet, ved at finde sprogpraktikpladser.

Der var ikke en gang blevet afholdt intromøde, for mentorerne i Faxe Kommunes indsats for at få integreret de nye medborgere fra Syrien, før Business Faxe Copenhagen kunne melde om, at have fundet den første sprogpraktikplads.

Faxe Kommunes Jobcenter samarbejder med Karrierefinder om en særlig indsats, som skal hjælpe til at få integreret flygtninge fra Syrien i Faxe Kommune. Forløbet har sendt 14 syrere igennem et forløb, hvor de hver får en mentor fra erhvervslivet i kommunen tilknyttet, som skal agere støtte og hjælpe dem med at finde sprogpraktikpladser og i sidste ende blive selvforsørgende.

Onsdag den 12. august afholdt Karrierefinder intromøde for de mentorer, der skal støtte og hjælpe de 14 nye medborgere fra Syrien i arbejde. Men allerede i dagene op til mødet, havde Business Faxe Copenhagen været i gang med projektet, og fundet den første sprogpraktikplads.

Direktøren for Business Faxe Copenhagen, Jesper Ib Paulsen står bag aftalen for den første arbejdsplads. Han fortæller hvordan aftalen blev en realitet.

– Igennem vores netværk og kontakt med erhvervslivet i Faxe Kommune, kom jeg i kontakt med en virksomhed, der har en del medarbejdere. Dette er helt perfekt i forhold til at det er en sprogpraktik, som skal sikre, at syreren der får stillingen, bliver rigtig god til dansk, siger Jesper Ib Paulsen.

Virksomheden, som har sagt ja til at ansætte en af de nye medborgere fra Syrien, er JK Tryk. JK Tryk er et textiltrykkeri fra Rønnede med en direktør og ti medarbejdere.

Direktøren hedder Jens K. Pedersen og glæder sig over at kunne hjælpe en af de nye medborgere ind på arbejdsmarkedet.

– Jeg havde hørt om projektet igennem Business Faxe Copenhagen, og da deres direktør kontaktede mig, med henblik på at ansætte en af de arbejdsparate syrere i en sprogpraktik, var jeg ikke i tvivl. Det er vigtigt at vi som samfund og kommune løfter det ansvar vi har, for at integrere de nye medborgere fra Syrien. Personligt glæder jeg mig til at byde min nye medarbejder velkommen, siger Jens K. Pedersen.

I de næste måneder vil de 13 andre mentorer, som er tilknyttet projektet igennem Karrierefinder, også finde sprogpraktikker, arbejdspladser eller uddannelse til de resterende 13 nye medborgere fra Syrien, som er klar til at tage at komme ud på arbejdsmarkedet.

Jesper Ib Paulsen er heller ikke i tvivl om at det nok skal lykkes,

– Min fornemmelse er, at der er mange der gerne vil tage ansvar for at få integreret de arbejdsparate syrere. Hos Business Faxe Copenhagen vil vi fortsat gøre hvad vi kan, for at få endnu flere i gang med en sprogpolitik, arbejde eller uddannelse, Jesper Ib Paulsen.

Kommentarer