Business Faxe inviterer til brunch med speeddating

Faxe: Business Faxe ønsker at inspirere lokale virksomheder til at ansætte videnmedarbejdere
Danske virksomheder har mulighed for at får op til 150.000 kroner i tilskud fra Videnpilotordningen til ansættelse af en højtuddannet.
Derfor inviterer Business Faxe til en business brunch om emnet, onsdag den 23. januar, hvor lokale virksomheder samtidigt får mulighed for at speeddate med en busfuld potentielle nye videnmedarbejdere fra djøf, der alle gerne vil ud og arbejde i en mindre virksomhed.
Brunchen starter med at John Martinussen, der er lokal chefkonsulent i VidenMetro, fortæller om de forskellige støttemuligheder, der er når man ansætter en højtuddannet medarbejder.
Derefter fortæller Mette Sommer fra djøf om hvad det er, som gør netop djøf’erne attraktive rundt om i mindre virksomheder.
Speeddatingen er en del af djøf’s projekt jobbus. De jobsøgende djøf’er kan gratis tilmelde sig jobbussens tur til Faxe. Udover brunchen kommer de på en oplevelsestur rundt i Faxe Kommune med besøg i tre lokale virksomheder Mortalin, Royal Unibrew og Danish Agro.
Det er gratis at deltage. Man skal tilmelde sig senest den 18. januar 2013, enten via Business Faxe’s hjemmeside, eller ved at ringe på telefon 5637 0000.
Business Faxe Brunch med speeddating afholdes onsdag den 23. januar fra klokken 12:00 til 13:30 på Industrivej 2 i Rønnede.
Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende.
Kommentarer