Butik med brugskunst og gaveartikler åbner lørdag i Jernbanegade
Lisbeth Hansen åbner en butik med brugskunst og gaveartikler i Jernbanegade i Haslev lørdag.
Lørdag den 18. marts klokken 10 åbner Lisbeth Hansen Butik MALO på Jernbanegade 57 A i Haslev. Efter 18 år i Birkegårdens Havers butik, de sidste fire år som selvstændig, har Lisbeth Hansen valgt at prøve noget nyt.
I Butik MALO vil varesortimentet hovedsageligt være brugskunst og gaveartikler, men løbende vil der komme andre varegrupper til. Det vil ske i forhold til, hvilke varer der efterspørges.
Butik MALO er beliggende på adressen Jernbanegade 57 A i Haslev. I sin søgen efter egnede lokaler til en ny butik faldt Lisbeth for de hyggelige lokaler her, hvor hun straks kunne se mulighederne.
– Jeg glæder mig til at gense alle mine gamle kunder, samt til at byde velkommen til nye kunder, siger Lisbeth Hansen.
På åbningsdagen den 18. marts mellem klokken 10 og 15 giver Lisbeth 10 procent rabat på alle varer i butikken.
Butikken vil være åben alle hverdage – også lørdag.
Kommentarer