Haslev

Butiksejer ønsker overvågning i hele Jernbanegade

For at borgere og butiksindehavere kan føle sig trygge, skal der sættes overvågningskameraer op i hele Jernbanegade, mener en lokal butiksindehaver.

Yousuf Coscun, indehaver af bagelbutikken Snackwich Bagels i Jernbanegade 53, dør om dør med bageren, føler sig ikke tryg i Haslev. Yousuf Coscun kommer fra København, hvor han også har en butik. Her kan hans møbler godt være i fred. Han er desuden rigtigt træt af at skulle fjerne at fejre glasskår, cigaretter og bræk foran hans butik efter hver weekend. Nu har han besluttet at sætte et overvågningskamera op.

– I Haslev er den ene bænk blevet stjålet. Her skal man åbenbart låse sine ting fast, så de ikke bliver ødelagt eller smidt rundt. Ved butikken i København er vores café-stole og -bord aldrig nogensinde blevet låst fast, men der er ingen, der har ødelagt eller taget tingene inde i København. Jeg er virkelig udmattet nu, siger Yousuf Coscun til sn.dk og han fortsætter:

– Kan man ikke få fred i sådan en lille by? Jeg har fået nok, så jeg sætter overvågning op foran butikken.

Han oplyser at hverken borgere eller butiksindehavere føler sig trygge i Haslev.

– Kommunen bruger penge på at lave byen flot, og hvad nytter det, hvis borgerne ikke tør gå uden for en dør? Det bliver værre og værre, og man får ikke lyst til drive forretning her i byen, men for at gøre livet mere trygt, skal vi holde sammen og give byen et sundere helbred, siger Yousuf Coscun til sn.dk. For at borgere og butiksindehavere kan føle sig trygge, skal der sættes overvågningskameraer op i hele Jernbanegade, mener han.

Politiet: Ingen henvendelser fra taxachauffører

Haslev Taxi meldte fredag ud at de ikke længere vil tage kunder op ved Bykroen i Jernbanegade. Det har politiet ifølge Sjællandske ingen kommentarer til.

– Det er nyt for mig, og vi har ingen henvendelser fået fra chaufførerne, siger vagtchef Jens Frederiksen til sn.dk.

Ifølge Sjællandske er politiet dog klar til at gå ind og se på den stigende utryghed som følge af den unge voldeliges opførsel, senest det voldelige overfald på en 51-årig lokal mand torsdag morgen.

Politiet opfordrer desuden taxi-chaufførerne og andre til at ringe, hvis de føler sig udsat og truet.

Der er plads til flere Natteravne

Natteravnene vendte for nylig tilbage i bybilledet i Haslev igen og i øjeblikket er de tilstede i Jernbanegade lørdag aften og nat. De skal være tre før de må gå på gaden. Og de kan godt bruge flere frivillige. Interesserede kan kontakte Martin Ljunggreen på telefon 2515 9497.

Kommentarer