Haslev

Butikstyv stjal vin to gange

To gange i løbet af tirsdagen rykkede politiet ud til Fakta på Gamle By i Haslev, hvor personalet tilbageholdt en mand, som havde stjålet en flaske vin.

Første anmeldelse indløb klokken 13.24, efter at en medarbejder havde set en kunde skjule en falske vin under frakken og gå gennem kassen uden at betale. Den pågældende blev tilbageholdt, og da politiet ankom, blev han sigtet for butikstyveri.
Det var en 65-årig mand fra byen, som samtidig fik at vide, at han ikke længere var ønsket som kunde i forretningen. Imidlertid kom den 65-årige retur til Fakta klokken 15.00, hvor han gentog tyveriet – af den samme type vin.
Politiet blev tilkaldt, og den 65-årige blev endnu en gang sigtet for butikstyveri, og han fik i umisforståelige vendinger at vide, at han fremover må finde sig et andet sted at gøre indkøb.

 

Kommentarer