Butikstyve blev udvist efter at have stjålet spiritus
Karise: To butikstyve blev i fredags udvist af Danmark efter at de havde stjålet alkohol i SuperBrugsen i Karise
Politiet blev fredag den 25. april klokken 11.38 kaldt til SuperBrugsen på Syrenvænget i Karise, hvor personalet havde tilbageholdt to udenlandske butikstyve, der havde stjålet tre flasker vodka og en flaske rom.
Det viste sig at være to mænd fra Rumænien på henholdsvis 27 og 29 år, og de blev begge anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt.
De fik en bøde for butikstyveriet, og blev samtidig udvist fra Danmark.
Kommentarer