Faxe Ladeplads

Butikstyve stjal for mere end 12.000 kroner

Fx_lps_superbrugsen

Faxe Ladeplads:SuperBrugsen i Faxe Ladeplads har fået stjålet barberblade og kosmetik for over 12.000 kroner i søndags

Søndag den 30. marts omkring klokken 18:30 har SuperBrugsen i Faxe Ladeplads fået stjålet barberblade og andet kosmetik til en værdi af over 12.000 kroner.

Gerningsmændene beskrives som:

en mand cirka 30 til 35 år, cirka 185 cm høj

og en kvinde på cirka 30, cirka 165 cm høj.

Begge er højst sandsynligt østeuropærere.

Manden går rundt i butikken med en stor kasse jordbær i kurven og kvinden med en rygsæk. Manden tømmer hylderne klokken 1830, hvorefter kvinden et andet sted i butikken, propper rygsækken med tyvekosterne. Manden går til kassen og betaler for jordbærrene klokken 18:37 og kvinden forlader butikken af indgangsdøren uden at betale.

På vej ud af butikken synes den mandlige gerningsmand ikke, at den ene bakke med jordbær er nok, så han tager lige fem kasser mere på vej over mod deres bil, som er parkeret bag Gefion.

Der er muligvis to øvrige medgerningsmænd, også østeuropæere i butikken, som holder vagt.

– Vi har rigtig gode overvågningsbilleder af tyveriet både i butikken og udenfor butikken. Disse billeder er videregivet til politiet, fortæller brugsuddeler Frank Juul Christiansen til Faxe.nu.

Kommentarer