Kultur

B&W Café slutter sæsonen med et brag af en koncert

Det bliver et stærkt hold, der gæster B&W Café den 25. april. Her er det Jes Holtsø og Morten Wittrock. Foto: Pernille Greve.

Af: Kim Schmedegaard

B&W Café bliver vendt på hovedet torsdag aften den 25. april, hvor alle sejl er sat til for at skabe en aften, som vi tror vil blive husket længe med de kræfter som medvirker.

Jes Holtsø (vokal), Morten Wittrock (klaver og kapelmester), Kaspar Lindhardt (bas), Jesper Duhkolt (sax), Lei Moe (vokal) og – som ekstra krydderi – de prisvindende ultra-musikere, direkte fra USA: Gabe Rhodes (guitar) og John Chipman (trommer), som tidligere har spillet her.

Helt ærligt, det må være det virkeligste créme de la créme ad hoc band, der har gæstet den hyggelige café nogensinde. Med så mange kapaciteter på scenen, vil denne aften tilføje begrebet ”intimkoncert” en helt ny dimension. Meget har været gennemført i denne genre, men her er tale om en stjernebesætning, hvis konstellation er helt unik og som ikke tidligere har kunnet ses.

B&W Café er både glade og stolte over, at man kunne få enderne til at mødes og at denne afslutning på sæsonen er en realitet. Så, inden du holder sommerferie, må du ikke snyde dig selv for denne mulighed for at opleve de ekstremt dygtige musikere, som lever og ånder for blues, rock, funk og også alle disse stilarter, mikset i utallige variationer. Køb din billet og oplev en helt usædvanlig sæsonafslutning.

B&W Live har endnu en koncert på programmet, inden sæsonen er helt slut. ABBAtizer’s på den store scene lørdag d. 4. maj kl. 20. Mere herom snarest.

B&W Café holder derefter lukket i sommerperioden og vender tilbage med mange flotte oplevelser i september.

 

Kommentarer