Faxe Ladeplads

Byen er omdannet til Rivierafestområde

Fredag aften strømmede folk til Lunden i Faxe Ladeplads for at deltage i den traditionsrige Rivierafest

Da Faxe.nu lagde vejen forbi festpladsen omkring kl. 21.00 strømmede folk til Lunden hvor Kim Larsens Tivoli er opstillet og hvor der er hele to store festtelte med levende underholdning.

Karoke-teltet var på det tidspunkt det mest besøgte og alle og enhver som havde modet til det, kunne frit stille sig op på scenen og give et nummer.

I det store festtelt på pladsen var det San Antonio Band som bød op til dans og det gik på ingen måde stille for sig, så der var levende musik og underholdning for enhver smag.

Udenfor på pladsen var der kommet gang i de forskellige aktiviteter og folk hyggede sig rigtig godt rundt omkring, alt imens den flotte aftensol stille sænkende sig ude i det fjerne.

Rivierafesten 2012 fortsætter indtil søndag kl. 18 og indtil da er der masser af muligheder for at opleve en masse spændende ting i Faxe Ladeplads.

Kommentarer