Rønnede

Byrådet indfører i aften alkoholforbud på skolerne

Faxe Kommune: Byrådet i Faxe skal aften beslutte, om der skal være alkoholforbud på kommunens skoler, fritidstilbud og daginstitutioner

Medlemmerne af Byrådet i Faxe skal på byrådsmødet i aften, torsdag den 7. februar blandt tage stilling til et alkoholforbud i dagtilbud, skoler og fritidstilbud i Faxe Kommune

Hvis forslaget vedtages må der fremover hverken sælges, medbringes eller indtages alkohol i Faxe Kommunes dagtilbud, skoler, fritidstilbud og institutioner med driftoverenskomst, når børn og unge under 18 år deltager eller når der afholdes forældremøder/forældrearrangementer.

– Der er cirka 780 børn i Faxe Kommune der vokser op med forældre, der har et alkoholmisbrug. Det svarer til to børn i hver klasse, og de skal også kunne deltage i arrangementer på skolen, uden at frygte, at forældrene drikker, siger borgmester Knud Erik Hansen til P4 Sjælland.

To af byrådsmedlemmerne har dog meldt ud at de vil stemme imod forslaget.

– Vi bruger flere millioner om året i kommunen på at tilbyde hjælp til dem der beder om hjælp. Men vi skal ikke påtvinge folk et ansvar – det hører til i et andet samfund efter min mening, siger den konservative Ivan Lilleng til P4.

Kommentarer