Haslev

Byrådspolitiker fra Faxe i TV2´s Razzia

Foto:TV2. Duddi Husum (tv) og Nelle Søndermand på arbejde for Fødevarekontrollen i Torvehallerne.

TV 2s “Razzia” følger fra torsdag den 1. december med fødevarekontrollanterne fra Fødevarestyrelsen på arbejde. Byrådspolitiker i Faxe Kommune, Nelle Søndermand arbejder som fødevarekontrollant og kan ses i programmet.

Formand for Klima- og Teknologiudvalget i Faxe Kommune, Nelle Søndermand arbejder til dagligt som tilsynsførende i detailvirksomheder i Fødevarestyrelsen, som TV2´s programserie fra 1. december følger.

TV 2s reportageserie “Razzia” følger med Fødevarestyrelsens kontrollanter på uanmeldt besøg i bl.a. køkkener, på restauranter og slagterier over hele landet for at sikre ordnede forhold, så danskerne ikke sætter sig til middagsbordet med livet som indsats.

”Razzia – Fødevarekontrollen rykker ud” kommer første gang torsdag den 1. december 2011 kl. 20.35.

Kommentarer