Haslev

Café Piberhus opbevarede pølserne alt for varmt

piberhus_cafe_sur_smiley

Haslev: Café Piberhus på Piberhus rasteplads på Sydmotorvejen har fået en meget sur smiley og en bøde på 5.000 kroner.

Onsdag den 5. august var en af Fødebarestyrelsens kontrollanter på besøg på Café Piberhus på Piberhus rasteplads på Sydmotorvejen.

Resultatet af besøget var en meget sur smiley og en bøde på 5.000 kroner.

Det viste sig nemlig at caféen opbevarede cirka 15 kilogram røde samt nogle grillpølser i en køleboks i midten af køkkenet, hvor opbevaringstemperaturen blev målt til 15,9° Celsius. Pølserne blev desuden målt til 15,2° C i kernetemperatur med et kalibreret indstikstermometer.

Piberhus Café kasserede pølserne med det samme og tilkaldte en montør til at kigge på køleren.

Samtidigt fik motorvejscaféen en halvsmilende smiley, der er det samme som en indskærpelse om at sikre virksomheden mod skadedyrs indtrængen. Det skete fordi døren ud mod baggården stod åben ved tilsynet samt at dør og vindue fra opvask stod åben. Fælles for begge forhold er at skadedyr uhindret kan slippe ind i virksomheden.

Virksomheden oplyste at der var indkøbt fluenet til dør ud mod baggård samt til opvasken. Det var bare ikke sat op endnu. En indskærpelse medfører altid et gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Kommentarer