Carl-Mar Møller kommer til Haslev til oktober

Haslev: AOF Østsjælland har inviteret Carl-Mar Møller til at holde et foredrag om at blive en gladere kollega – og kæreste
Et foredrag med Carl-Mar Møller er aldrig kedeligt, han forstår at sætte spørgsmålstegn ved mange af de ting vi går og gør i dagligdagen uden at tillægge det særlig stor betydning.
I et til tider provokerende foredrag giver Carl-Mar Møller sig bud på hvorfor vi ikke roser hinanden nok og hvorfor mange har svært ved at sige fra og give andre kritik og ros.
Samt hvordan man forebygger stress og begrænser mobning og skaber selvværd.
Carl-Mar Møller fortæller i foredraget om mandens 10 fejl og kvindens 10 fejl, som mange gange er hindringen for at komme videre i parforholdet eller på arbejdspladsen.
Billetterne koster 50 kroner og man tilmelder sig på AOF Østsjællands hjemmeside.
Foredraget afholdes tirsdag den 2. oktober klokken 19.00 til 21.25 på Haslev Bibliotek.
Kommentarer