Haslev

Carsten Jensen gæster Haslev på tirsdag

carsten_jensen

Haslev: En af Danmarks mest læste forfattere, Carsten Jensen fortæller om sit forfatterskab på Haslev Bibliotek på tirsdag

Tirsdag den 8. april klokken 19 vil Carsten Jensen fortælle om sit store og varierede forfatterskab på Haslev Bibliotek. I dette foredrag kommer tilhørerne bag kulissen og hører om de parametre, der har været og er drivkraften for Carsten Jensen.

Carsten taler desuden om sine sidste romaner ‘Vi, de Druknede’ og ‘Sidste Rejse’. Han vil også komme ind på sine mange rejser og sit syn på samfundsudviklingen netop nu. Både som danskere og som verdensborgere bliver vi hele tiden stillet det samme spørgsmål: hvem er vi?

Dette foredrag efterlader deltagerne med en øget indsigt i Carsten Jensens forfatterskab og ikke mindst med en nysgerrighed.

Forfatteraftenen er et samarbejde mellem: AOF Østsjælland, LOF Haslev og Faxe Kommunes Biblioteker.

Billetterne koster 100 kroner og de kan købes på Haslev bibliotek.

Forfatteraftenen med Carsten Jensen foregår tirsdag den 8. april klokken 19 på Haslev Bibliotek

Mere om Carsten Jensen

Den danske forfatter og journalist Carsten Jensen er født i 1952. Han har udgivet en række romaner, kritiske essays, artikler og rejsebøger. Han har modtaget flere litteraturpriser, senest for hans roste værk ”Vi, de druknede”, som nu udkommet på hele tyve sprog, lige fra finsk til brasilansk og tyrkisk. I 2010 modtag forfatteren Olof Palme-prisen.

Med rejsebøgerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997) fik Carsten Jensen sit store folkelige gennembrud. Med romanerne Vi, de druknede (2006) og Sidste rejse (2007) er han blevet en af Danmarks mest læste forfattere, og romanerne er blevet udgivet i en lang række lande. Bogen ‘UD’ er en samling af Carsten Jensens rejseessays fra mere end tre årtier.

Carsten Jensens forfatterskab omfatter ud over ovennævnte titler flere romaner, essaysamlinger og rejsebøgerne ‘Jeg har set verden begynde’ og ‘Jeg har hørt et stjerneskud’, som er solgt i over 250.000 eksemplarer.

Carsten Jensen brød igennem som kritikker ved Politiken, bl.a. ved at forvandle tv-anmeldelsen til et tidskritisk øjebliksbillede.

Carsten Jensens næste roman bliver en stor samtidsroman om krigen i Afghanistan

Kilde: carstenjensenhjemmeside.dk

Kommentarer