Rønnede

Cateringvirksomhed åbner i slagterbutikken

kongsted_slagteren

Kongsted: Den lokale cateringsvirksomhed ’Jeres Kok’ åbner i den forhenværende slagterbutik i Kongsted.

Torsdag den 26. november klokken 11.00 slår Peter Borholm fra ’Jeres Kok’ dørene op for kunder i butikken på Møllevej, der tidligere husede Kongsted Slagteren.

– Vi kommer til at fylde butikken med dejligt pålæg, det bedste kød og et væld af frokost og aftensretter, der er klar til at blive varmet hjemme hos Jer. Vi glæder os til at se Jer!, lyder det fra Peter Broholm fra ‘Jeres Kok’.

35-årige Peter Broholm er direktør og køkken chef i cateringsvirksomheden, hidtil har holdt til på Industrivænget 1 i Rønnede. Han har arbejdet som kok de seneste 17 år. Han bor i Rønnede sammen med sin familie.

Peter Broholm vil så vidt muligt arbejde med lokale producenter og leverandører, for dels at støtte lokale virksomheder, men også for at knytte et tæt bånd til lokalsamfundet. Virksomheden arbejder på at minimere madspild, og overskydende produkter, der ikke kan bruges, vil blive doneret til frivilligorganisationer, for eksempel Stop Madspild.

’Jeres Kok’ tilbyder udover mad til fester og lignende, blandt andet madordning til pensionister og alsidige frokostordninger til virksomheder.

Kommentarer