Haslev

Cathrine Legardh besøger Spillestedet med fantastisk trio

Haslev: jazzsangeren Cathrine Legardh medbringer sin fantastiske trio til en koncert på musikskolen i Haslev.

Mandag den 9. maj klokken 19.00 åbner Spillestedet på musikskolen i Haslev dørene for en rigtig flot koncert med jazzsangeren Cathrine Legardh, der medbringer sin fantastiske trio.

Cathrine Legardh er en vaskeægte skandinav med svensk/dansk-norske forældre, og født i Danmark. Hun er uddannet lærer, men forlod i 2006 jobbet for at forfølge drømmen om en professionel karriere. Hun studerede i England hos Fiona Duncan og i New York hos bl.a. Sheila Jordan og Jay Clayton. Cathrine Legardh turnerer ikke bare I Danmark, men også i resten af Skandinavien,  samt England, USA, Island og Thailand. Hun har også repræsenteret Danmark ved World Expo i Shanghai, Kina.

Legardh synger flere genrer indenfor jazzen , såvel  jazz standards – mainstream, cool og bebop – sammen med et udvalg af nye og gamle nordiske sange, samt en hel del af hendes egne kompositioner.  Hun synger også en del af Monica Zetterlunds repetoire.

I 2011 nåede hendes album ’Land & Sky’ blandt de 10 bedste danske udgivelser. Hun var desuden blandt de nominerede til ’Årets vokaljazz album’ i såvel Danmark som Island.

I april 2015 udgav hun albummet ’Mit hjertes café’ – 13 kompositioner til Tove Ditlevsens tekster.

Trioen består af:

  • Jacob Christoffersen (piano)
  • Jesper Thorn (bas)
  • Andreas Fryland (trommer)

Koncerten foregår på Spillestedet, Faxe Musikskole, Præstevænget 23, Haslev.

Billetter til 80 kroner købes via musikskolens hjemmeside og ved døren.

Kommentarer