Cecilie blev model gennem Faxe.nu
Terslev: Forleden efterlyste designer Marie Sommer helt akut en model til en event i Roskilde – Faxe.nu skaffede kontakt i løbet af 55 minutter
Foto: Allan Egeberg
Designer Marie Sommer fra Terslev er rigtig glad for Faxe.nu. Det tog kun 55 minutter, fra hun forleden havde efterlyst en kjolemodel, til hun havde den første henvendelse fra en pige, der læser faxe.nu.
– Jeg er rigtig glad for, at min efterlysning fik Cecilie Kruse fra Hårlev til at henvende sig, fortæller Marie Sommer, der netop i weekenden har brugt Cecilie som en af de fem modeller, der gik catwalk og poserede i designerkjoler i gågaden i Roskilde.
Kjolerne var haute couture fra Maries forretning Marie D’ete, frisurerne var skabt af frisør Capelli og der blev taget professionelle billeder af fotografen Allan Egeberg.
– Det var blæsende og bidende koldt, og pigerne klaprede tænder på vej gennem Algade i Roskilde, men de klarede det så flot, fortæller Marie Sommer om blandt andet Cecilie Kruses modelindsats.
– Med den hurtige formidlig af budskaber til rigtig mange læsere, vil jeg helt klart have Faxe.nu i tankerne, hvis jeg en anden gang har brug for akut kontakt til modeller eller andet, jeg skal bruge hjælp til, fortæller Marie Sommer.
[singlepic id=700 w=480 h= float=]
Kommentarer