Christine Feldthaus gæster Haslev på tirsdag

Haslev: FOF inviterer til et foredrag med livsstilseksperten Christine Feldthaus på Nordskovskolen på tirsdag
Tirsdag den 5. november inviterer FOF Sydøst til et foredrag med Christine Feldthaus med titlen ”Hvad har danskerne egentlig gang i?” på Nordskovskolen.
Foredraget giver et aktuelt nedslag i vores livsstil og et humoristisk billede af, hvad der optager os danskere lige nu – mens vi spiser “krisebær”.
Vi har fået fine nye ord som akutjobs, lystpessimister og halvdelen af nationen har været på mindfulness-kurser. Hvad bruger vi vores penge og ikke mindst vores tid til? Hvad skal vi med Google-Buddhismen og Slow Living? Hvorfor spiser flere og flere ramsløgspesto og stenalderkost. Og hvad ser vi i tv? Hvis vi da ikke lige er på internettet med vores smartphone – altså i form af toiletsurfing!
Indlægget er et altid opdateret portræt af moderne livsførelse og et par øjenåbnere, der måske giver anledning til eftertanke og/eller selvrefleksion.
Christine Feldthaus er kendt fra ”Kender Du Typen” på DR1, hvor hun som livsstilsekspert skulle gætte kendte danskere.
Alle er velkomne. Det koster 150 kroner.
Man kan tilmelde sig på FOF Sydøst’s hjemmeside eller ringe til FOF Sydøst på telefon 5765 0040 eller 5671 2540.
Foredraget foregår tirsdag den 5. november klokken 19 Nordskovskolen, Bækvej 14 i Haslev.
Kommentarer