Chuck Brodsky gæster Haslev på fredag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/04/chuck_brodsky.jpg)
Haslev: På fredag afholdes forårssæsonens sidste koncert i Haslev Folk Club
Fredag den 3. maj kan man opleve den amerikanske singer-songwriter Chuck Brodsky i Haslev Folk Club
Chuck Brodsky er indbegrebet af en singer-songwriter. Hans fortællekunst er mageløs, og samtidigt evner han at lave iørefaldende melodier, der fremhæver historien i teksten på allerbedste måde. Ud over at være en fantastisk sangskriver er Chuck Brodsky også en glimrende guitarist, så en koncert med ham er en helstøbt oplevelse.
Chuck Brodsky blev født i 1960 i Pennsylvania, men kom ret sent i gang med sin professionelle karriere. Først i 1995 udgav han sit debutalbum, men siden er det gået slag i slag: Otte CD-udgivelser, turnéer i mange lande, optræden på masser af festivaler, blandt andet fire gange i Tønder – samt en koncert i Haslev i 2004.
Billetter, til en pris af 120 kroner, kan reserveres på Haslev Folk Clubs hjemmeside.
Chuck Brodsky spiller i Haslev Folk Club fredag den 3. maj i den store sal i kælderen, Haslev Folkebibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev
Koncerten begynder klokken 20.00 og dørene åbnes klokken 19.30
Kommentarer