Kongsted

Cirkus Baldoni besøger Rønnede fredag

Se billedserie

Kongsted: Det lokale Cirkus Baldoni lægger vejen forbi cirkuspladsen ved Poppelvej i Kongsted fredag aften.

Fredag den 10. juni lægger Cirkus Baldoni fra Tureby vejen forbi cirkuspladsen ved Poppelvej i Kongsted. Forestillingen starter klokken 18. Det er Cirkus Baldonis 15. sæson, siden de første gang kørte ud på landevejene i 2002.

Det fejres med topartister fra hele Europa og med numre der aldrig før er set i Danmark. Blandt andre rola rola artisten Eduardo, der samtidig er en fabelagtig jonglør, det meget specielle håndstandsnummer ’Hands to Violin’ hvor håndstandsartisten har en violinspillende kvinde siddende oven på sig, når han udfører sin horisontale håndstand. Hula hoop artisten Maria, luftartisterne ’Pirates of the Circus’ kommer helt sikkert til, at imponere selv det mest kræsne publikum.

Herudover kan man møde den stærke mand Herkules, der kommer direkte fra verdens største cirkus i USA. Han griber blandt andet en kanonkugle der flyver igennem luften, bøjer jernstænger og hvor pladsforholdende gør det muligt, bliver han kørt over af en bil.

Det bliver alt sammen kædet sammen af Danmarks vel nok mest populære klovn Danilo, samt den bugtalende direktør Baldoni, der naturligvis har sin velkendte løve Leonardo på armen.

Cirkussæsonen er skudt godt igang med 5-stjernede anmeldelser.

Forestillingen varer cirka 2 timer og 10 minutter, inklusive en pause.

Man kan købe billetter on-line via Cirkus Baldoni’s hjemmeside.

Kommentarer