Cirkusundervisning i Lunden i Haslev lørdag
Haslev: Alle med en lille artist gemt i maven, er velkomne til gratis cirkusundervisning i Lunden i Haslev på lørdag
Lørdag den 24. maj er der gratis cirkusundervisning med Cirkus Aroma i Lunden nede bag Haslev Bibliotek.
Efter et lille intro show og opvarmning med anti-generthedsøvelser med videre, så er det på hovedet i cirkuskasserne… hvem skal jonglere, hvem kan trylle eller gå på line og hvem er den fødte cirkus stjerne sprechstallmeister… måske har man allerede et nummer med hjemmefra der kan videreudvikles, eller måske en go`ide… og måske vil man bare gerne være med!
Arrangementet er en del af projektet ”Attraktive byrum” – et samarbejde mellem Østdansk Turisme og Faxe Kommune, støttet af Region Sjælland.
Læs også: Attraktive Byrum – Haslev i bevægelse
Arrangementet er gratis og henvender sig primært til børn fra 9-13 år, men alle er velkomne. Der tages nemlig udgangspunkt i de enkeltes ønsker og evner.
I løbet af dagen serveres lidt saftevand – husk selv lidt mad til dagen.
Cirkusundervisningen finder sted lørdag den 24. maj fra klokken 10.00 til 16.00, i Lunden nede bag Haslev Bibliotek i Haslev.
Kommentarer